D. 02/04-2019

XL-MØBLER - BIVA ®.

Vi glæder os meget til at fortsætte driften af Biva.


D. 02/04-2019 har XL Møbler opkøbt det konkursramte Biva.

Vi er meget tilfredse med overtagelsen af Biva, da både Biva’s varesortiment og kundesegment ligger sig tæt op af XL Møblers.

Opkøbet af Biva er i tråd med vores strategi med organisk vækst og vækst drevet af opkøbs-initiativer. Selvom Biva har været en stor konkurent, har vi hver haft vores styrker over for forskellige kundesegmenter.

Med opkøbet bliver det hele samlet på sigt, hvilket kommer vores nuværende og fremtidig kunder til gode.

Med købet udvider vi også vores nuværende forretningsplatform og derved styrker vores position på det danske møbelmarked, samtidig med at vi styrker vores varesortiment og indkøbs styrke. På den måde kan vi tilbyde vores kunder endnu flere møbler til bedre priser!

BIVA er et kendt navn, som mange danskere kan nikke genkendende til. Møbelkæden har nemlig leveret møbler til de danske hjem siden 1982 . Derfor håber vi hos XL Møbler på, at overtagelsen af Biva.dk vil være med til at øge vores kendskabs grad i hele Danmark, til vores ellers eget unikke koncept.

Opkøbet kommer ganske kort tid efter vores åbning af vores 3 møbelvarehus i Fredericia på hele 4700m2.

 

Fremtidsplan?

Vi har på nuværende tidspunkt valgt at lukke Biva butikken i Brøndby. Biva.dk vil dog fortsat følge den digitale trend i detailhandlen og vil fremover fokusere endnu mere på webshoppen www.biva.dk.

Det giver vores kunder mulighed for at handle døgnet rundt på webshoppen. Vi vil køre på højtryk med store besparelser på masser af møbler til alle hjemmets rum.

 

Har du handlet hos Biva?

På nuværende tidspunkt arbejder vi ben hårdt på for at se om vi har mulighed for at redde de få kunder – som har haft en ordre hos Biva op til konkursbegæringen. 

Vi er i dialog med Biva’s tidligere leverandører og vognmænd som har stået for distribution af kundeordre. 
Som det ser ud, er en del ordre ikke bestilt fra leverandørerne, som gøre sagen vanskeligt. Der ligger et stort arbejde foran os endnu.

Vi har også været i kontakt med e-mærket, og her fortæller de at kunder som har handlet online, har  en køber beskyttelse. e-mærket har anbefalet de ramte kunder, om at oprette indsigelse til deres bank.
Heldigvis har der været flere ordrer, hvor pengene ikke var blevet trukket, men kun været reserveret, her er de betalinger blevet frigivet igen.

Tidligere ansatte

Vi er i dialog med nogle af de tidligere Biva ansatte og prøver ligeledes, at redde så mange arbejdspladser så muligt, i forhold til hvad der giver mening for vores forretning.

- Claes Kronholm/ Salgschef XL Møbler..

______________________________________________________________






XL-MØBLER / XL-BYG (Byggecenter)
Navnestrid om brugen af "XL" i firmanavn.

XL Byg XL Møbler

04 September 2018

Den 4. september 2018 afholdt Sø- og Handelsretten møde med XL-byg & XL-Møbler for at afgøre navnestriden om brugen af XL.

     - Retsmægling er afsluttet. 

XL-Møbler og Xl-Byg indgår forlig om brugen af XL

Parterne har nu drøftet under hvilke vilkår XL-Byg og XL Møbler begge kan eksistere på markedet.

Parterne er blevet enige om at fortsætte hver sin forretning under forudsætning af, at XL Møbler ikke etablerer nye forretninger i nærheden af XL-Bygs nuværende og fremtidige forretninger, og at XL Møbler ikke sælger varer og ydelser inden for XL-Bygs primære varesortiment.

XL møbler er kommet for at blive! Vi ser forliget som en kæmpe sejer og for XL-Møbler er vi meget tilfredse med forliget, da vi nu er sikret den fortsætte brug af XL i vores navn.  Som afrunding ser vi dette som en god afslutning på en ellers misforstået sag.

_________________________________________________________

27 Juli 2018

XL-Byg mener ikke, at den fynske møbelkæde XL Møbler må bruge XL i vores navn. Striden kan snart havne i retten

XL møbler har siden åbningen af vores første butik oplevet stigende vækst, og stor interesse fra vores kundekreds grundet vores store, skræddersyede møbler som kan tilpasses kundens behov. Men med succes er bump på vejen selvfølgelig uundgåelige.

Kort efter at vi udvidede til Sorø, modtog vi en mail fra XL-Bygs advokat, der gjorde os opmærksomme på at XL-byg ikke brød sig om brugen af ’XL’ i vores butiksnavn og så helst at vi helt droppede de. Dog fastholdt vi ufortrødent vores position, hvilket resulterede i en kommende rets-mægling i september, som sidste mulighed for at undgå en sag i Sø- og Handelsretten.

Navnet XL Møbler er valgt, fordi vi i XL Møbler er kendt for at sælge store familiesofaer, kaldet U-sofaer (hjørnesofaer med chaiselong). Vi har skabt os en kundekreds, som kender os på det her navn, og der er lagt et stort arbejde samt mange ressourcer i at markedsføre os med det. Selvom betegnelsen XL er af en deskriptiv natur (jf. betegnelsens funktion som forkortelse af ordene extra large) og ikke har særpræg, hvad angår vores varer og tjenesteydelser, er modparten indstillet på at sagen skrider frem. Vi har tilbudt flere mindelige løsninger, men må altså acceptere disse triste omstændigheder.

Vi håber fortsat på at et kompromis kan findes. For os er vores principper og værdier kampen værd. Principper såsom exceptionel service, store samt komfortable møbler, der kan bringe liv til ethvert hjem og et bredt sortiment med adskillige valgmuligheder for vore kunder.  Principper, der runger klart og tydeligt i navnet XL møbler. Vores kunder kommer selvfølgelig først og vi vil derfor forsøge, at få problemet løst hurtigst muligt, så vi fortsat kan fokusere på at give alle jer den femsetjernede købsoplevelse, som småt er blevet synonymt med vores forretninger.

Ikke særpræget nok?

(en forkortelse af XL kan der i sagens natur ikke tages patnet på)..

Som argument i sagen henviser vi i XL Møbler blandt andet til en ansøgning til Patent- og Varemærkestyrelsen om at få rettighederne til navnet XL Møbler. Dengang fik vi afslag med begrundelsen, at navnet var beskrivende for varen og ikke havde særpræg nok. I samme svar havde Patent- og Varemærkestyrelsen undersøgt, om navnet lignede andre varemærker så meget, at det kunne forveksles. Det vurderede Patent- og Varemærkestyrelsen ikke var tilfældet.

Derfor mener vi i XL Møbler, at man i det facto ikke giver XL-Byg eneretten til det almindeligt brugte "XL".

Skulle en retslig afgørelse ende med at gå XL Møbler imod, vil XL Møbler fortsat være i stand til at levere sine kunder den samme service.

Vi i XL Møbler håber retfærdigheden gør at begge kan få lov til at beholde navnet.

Hvad betyder dette for dig som kunde?

Selv hvis dette munder ud i at vores møbelhuse må skifte navn, kommer vores principper ikke til at ændre sig og vi vil fortsat prioritere vore kunder. Derfor behøver vore kunder ikke at føle sig utrygge ved fortsat at handle i vore forretninger. Vi ser frem til at meddele en forhåbentlig positiv afslutning på denne komplekse strid!